„Jeg vil blive her altid!“ Det kunne man nemt fristes til at udbryde, når man lader blikket glide hen over det vidunderlige alpepanorama, som indrammer Østrigs største skiområde ved Arlberg. Det nærmest uendelige, hvide vinterlandskab virker som en scene i et eventyr. Midt i det hele, ved udkanten af den lille, fashionable by Zürs og direkte ud til skipisterne, finder man Grand Resort Zürserhof, som er La Biosthétique-partner og et af områdets mest luksuriøse hoteller. Og hvis man én gang har nydt godt af den ubegrænsede service i det 5-stjernede hotel, har man helt sikkert ikke lyst til at skulle rejse videre.
Sport og afslapning er tæt forbundet i Grand Resort Zürserhof. Har man lyst til at slappe af efter en dag i sneen eller efter en tur i huset eget fitnesscenter eller sportshal, som byder på såvel tennisbaner som personal training, har man rig lejlighed hertil i ét af husets to spa-områder. Ud over Family Spa, som tilbyder et forkælelsesprogram til hele familien, findes det luksuriøse og vidt berømte Aureus Spa, som kun er for voksne. I et usædvanligt eksklusivt miljø har man her mulighed for at nyde et stort sauna- og vandlandskab med en fantastisk panorama-whirlpool, eller man kan unde sig selv en omgang massage eller koble fra med en krops- eller kosmetikbehandling.
Zürserhofs wellness-koncept indbyder også til at besøge stedets egen La Biosthétique-salon. Her kan man ikke blot få en ny frisure eller individuelle styling-tips, der passer til ens hår- og hovedbundssituation. Hvis man har lyst, kan man også få sig en helt ny hårfarve med La Biosthétique’s udsøgte Tint & Tone-farveserie. Desuden kan man lade hår og hovedbund slappe af med en massage med Lotion Hydrotoxa fra La Biosthétique. Hydrolotionen frisker hovedbunden op med udsøgte vegetabilske olier fra rosmarin, salvie og lavendel. Produktet tilfører ny energi til de hårdannende celler og forebygger hermed hårtab. Mod akut hårtab hjælper en behandling med ampulkuren Bio-Fanelan Régénérant Premium. Ampulkuren øger atter hårets vækst.
Zürserhof Hotel, Zürs 75, 6763 Zürs am Arlberg
Reservering kan foretages på telefon +43 5583 25130
Ankomst med fly, tog eller bil. Man kan også gøre brug af en privat limousineservice, som arrangeres af hotellet. På Instragram fortæller bloggeren Carolin Lauffenburger om sit ophold på Grand Resort Zürserhof. Læs hendes blog her: @carolinlauffenburger