Kunne du tænke dig at tørre dit hår som de professionelle frisører henne i salonen? Det er helt enkelt og kræver blot, at du har en god hårtørrer og kender de rigtige teknikker. Husk, at håret har brug for en tilpas skånsom temperatur og en tilsvarende varmebeskyttelse, ligesom det skal redes i den rigtige retning - men så får man heller ikke brug for saksen lige med det samme. Heller ikke til langt hår. Og hvis man anvender produkterne fra La Biosthétique, lykkes hårtørring og -styling næsten helt af sig selv.
En hårtørrer af høj kvalitet er ikke bare bedre, når det gælder om at holde håret sundt. Resultatet bliver også smukkere. En god hårtørrer bør tilbyde flere blæse- og temperaturtrin, ligesom den skal kunne blæse kold luft. Forskellige forsatser og dyser er ligeledes et plus. Afh. af hårets længde kan man føne håret i 3-5 minutter uden at strabadsere håret for meget. Ved behov kan man holde en kort pause, inden man fortsætter med at føne. Start altid med lav varme og øg herefter varmen gradvist. Jo tørrere håret er, desto bedre tåler det varmen. Til sidst bør man føne håret med kold luft. Dette får håret til at køle hurtigere af, hvorved man forebygger overophedning og udtørring. Desuden får frisuren herved et forbedret hold, og det bliver lettere at holde styr på genstridige hårtotter.
Skaber man krøllerne vha. en rundbørste eller et krøllejern, mens man føner, skal man først spraye Curl Protect & Style Produkt i håret. Produktet beskytter mod varmen, og krøllerne holder formen længere. Herefter anvendes partivist hårcurlere, eller man arrangerer krøllerne i den ønskede størrelse vha. af børste og føn eller krøllejern. Vær opmærksom på, at håret er helt tørt, når du har fønet det. Lad håret køle af et øjeblik, inden du styler det.
Mere volumen - også til fint hår - fås ved at spraye Volumising Lotion med integreret plejekompleks i det håndklædetørre hår og massere det let ind med fingrene, inden håret fønes. Det bedste resultat fås, hvis man herefter ruller de enkelte totter om en keramisk rundbørste, f.eks. Ceramic & Ion 45 mm og føner bunden nedefra. Start nedefra og arbejd opad mod issen. Lad håret køle af og red det forsigtigt igennem eller bøj hovedet forover og lad fingrene løbe gennem håret.
Du tager fejl, hvis du tror, at man kun har få muligheder, når det gælder føntørring af kort hår. For korthårsfrisurer er også meget varierende og individuelle. Rock chic, klassisk eller romantisk - hele forskellen ligger i den rigtige håndtering i forbindelse med føntørringen. Vær opmærksom på, at kort hår tørrer meget hurtigere end langt. Føntørringen tager kortere tid, og således overskrider man let det kritiske punkt, hvor en god styling er mulig. Et frækt out of bed-look laves ved at komme Soft Texture Spray i håret, føne håret i alle retninger og trække det i form med fingrene. Til klassiske frisurer sprayes Pilviplax P håret, inden det fønes. Produktet kan anvendes kreativt og giver et både fleksibelt og stærkt hold. Herefter fønes håret i den ønskede retning fra hovedet og ud i spidserne. Hertil anvendes en mindre børste, f.eks. Styling Brush med vildsvine- eller nylonhår. Man bør anvende en dyse, så man kan føne helt præcist, ligesom man ikke bør føne for kraftigt.
For det meste har man ikke meget tid i badeværelset om morgenen. Så det gælder om at kunne føne håret hurtigt. Tryk vandet ud af håret med et håndklæde og massér det blidt efter hårvasken. Red ikke håret, men føn det kort ved lav temperatur. Herefter masseres stylingcremen Transformer ind i håret, som redes blidt, men omhyggeligt igennem. Cremen bevirker, at håret får en helt naturlig form og kan anvendes til både krøllet og glat hår. Cremen beroliger og smidiggør desuden hårets struktur. Herefter tørres håret fra hovedbunden og udefter. Understøt det med en børste eller med fingrene. Til sidst fønes med kold luft, og de enkelte hårpartier sættes som ønsket. Et spray Formule Laque Fine om finish giver ekstra volumen, en flot glans og fikserer den løst fønede frisure.
Ekstra tip: Sørg for at have tid nok, når du vil prøve en ny styling, og afprøv den i ro og fred, så du ved, hvordan du sætter håret i perfekt form. På den måde undgår du frustrationer og stress - og frisuren lykkes, den dag du står og har brug for det.