The Culture of Beauty
2 kunstudstillinger
To museer i Paris hylder i dette forår den amerikanske billedhugger Charles Ray. Mademoiselle Lili er begejstret.
Der er to muligheder på bordet. Den ene, i Centre Pompidou, har ingen bordplade. Koppen, urtepotten og termokanden svæver frit i luften. Den anden, i Bourse de Commerce, består af et solidt træbord, hvor de samme genstande bevæger sig frit rundt som ført af en usynlig hånd. Kald det blot en allegori: På den ene side et offentligt museum drevet for stadig mindre offentlige midler, på den anden side et privat kunsttempel ejet af milliardæren, modeskaberen og kunstsamleren François Pinault.
Tvillingudstillingen „Charles Ray“ i Centre Pompidou og Bourse de Commerce er en stor opvisning og publikumsmagnet på dette forårs kunstfront i Paris. Charles Ray vakte opmærksomhed allerede i vinter. Siden da troner hans rytterstatue udført i skinnende metal foran indgangen til Bourse de Commerce. Der er ikke tale om en stolt, magtbevidst rytter, som vi ellers kender dem fra historiske mindesmærker, men snarere om én, som lyser langt væk af usikkerhed ved at sidde højt til vejrs på den store hest. Rytterstatuen rummer den karakteristiske humor og følsomhed, der kendetegner den amerikanske Charles Ray, og som i løbet af de sidste 50 år har gjort ham til en koryfæ inden for sit felt.
Rays skulpturer rykker standarderne – dette gælder såvel for det lillebitte porcelænsæg som det enorme papirkrucifiks, der fylder en hel væg. Som i romanen ”Gullivers rejse” forvandles betragteren skiftevist til at være kæmpe eller dværg, når han konfronteres med Rays værker. Han bliver til en voyeur, der overværer et emotionelt øjeblik, en intim interaktion mellem to figurer eller en figur og dens betragter.
Som den lille, nøgne dreng, der selvbevidst leger med en model af en VW Beatle på gulvet af den enorme, runde hovedudstillingshal i Bource de Commerce og tager hele rummet i besiddelse. Også selv han deler lokalet med papirmodellen af en bulet pick-up og skulpturen af en siddende mand – to figurer, som er meget større end drengen.
Da François Pinault, som har kendt og sponsoreret Charles Ray i mere end 20 år, i sin tid tilbød ham en æresplads foran sit museum Punta della Dogana i Venedig, var byens indbyggere knapt så begejstrede for en anden nøgen dreng. Det endte med, at figuren „Boy with Frog” efter en del ballade måtte fjernes. Venedigs borgere ville hellere have deres gamle gadelampe tilbage igen! I Paris får Charles Ray derimod stor opmærksomhed. Og sågar i dobbelt udgave. Det er mere end fortjent.