DALIDA

Glamour, pailletter og drama

Dalida, den mest kopierede kultsangerinde i Frankrig, får nu et nyt show: Modemuseet i Palais Galliera udstiller hendes overdådige garderobe. Mademoiselle Lili er næsten ved at dåne af forventningsglæde. 

Ingen transvestitshows uden Dalida. I den ældste endnu eksisterende kabaret-bar ”Chez Michou” på Montmartre har hun været fast gæst i flere årtier. Det er enhver dragqueens drøm at imitere sangerinden Dalida, der døde i 1987. Det smægtende blik, den eksotiske accent, den bølgende hårpragt – skiftevis blond, rød eller brun – de flotte kurver, betonet med smalle taljer, vovede udskæringer, nøgne skuldre og vuggende hofter – alt ved hende var til at blive svimmel over. Dalida, superkvinden, er mindst lige så kendt for sin dramatiske og ekstravagante mode som for sine utallige store hits.

Her 30 år efter hendes død hyldes hun ikke bare med en ny biograffilm (i hvilken den italienske skuespillerinde Sveva Alviti i øvrigt yder en bedårende præstation), hendes klædeskab er nu også fundet værdigt til at blive udstillet på museum. Modemuseet Palais Galliera har dedikeret en hel udstilling til Dalida, og den viser ikke bare hendes unikke stil, men fortæller samtidig modens historie fra 1950’erne til 1980'erne. Man kan se både hendes hverdags- og scene-outfits, fra kjolerne i new look fra modehuset Carven i 1950'erne, de glamourøse rober a la Hollywood fra Jean Dessès, den kølige, elegante stil fra Loris Azzaro eller Yves Saint Laurent, korsager fra Balmain fra 1960'erne og disko-glitter-mode fra Michel Fresnay fra 1970'erne. Kult-læderdesigneren Jean-Claude Jitrois har en gang sagt om hende: ”At ekvipere Dalida er ligesom at iscenesætte stjernerne til Cannes-festivalen.” Bare hver eneste dag.

Glamour og pailletter, drama og tabletter. Når man går forbi alle de pragtfulde og elegante kjoler, som hendes bror og manager Orlando først for nylig skænkede museet, udspiller Dalidas livshistorie sig for én i tankerne. Hun var født italiener og voksede op som datter af en violinist i operaen i Cairo. I en alder af 22 år blev hun kåret som Miss Ægypten, og i 1955 rejser hun – som hun senere fortalte – til Paris ”med en kuffert fuld af drømme og næsten ingen penge”. Hendes drømme bliver hurtigt opfyldt: Med hittet ”Bambino” får hun sin første guldplade i 1956. En af hendes største succeser bliver ”Le Jour où la pluie viendra” (Den dag regnen kom), som hun indsang på flere sprog. Men som det så ofte er med superstjernerne, følger ulykkeligheden hurtigt i kølvandet på de strålende succeser. To af hendes partnere begik selvmord, hvilket udløste depressioner hos hende, der fremefter skulle blive hendes konstante ledsager, præcis ligesom den fineste design-couture. Den 3. maj 1987 blev hun fundet død i sit hjem på Montmartre, med et glas whiskey i hånden og en overdosis sovepiller i maven. Ved siden af hende fandt man en seddel med ordene: ”Livet er blevet utåleligt for mig. Tilgiv mig!”

Hun blev kun 54 år gammel. Bevæget smyger jeg mig rundt om de skønne stoffer, som hun bestandigt indhyllede sine indre dramaer i, og tænker ved mig selv, at man muligvis kunne reducere højden på sådanne styrtdyk på en nærmest naturlig måde i sneakers og jeans. 

Dalida - la garde-robe de la ville à la scène, indtil 13. august i Palais Galliera. www.palaisgalliera.paris.fr