Ti tommelfingre og en sommerfugl

De seneste ti år har juvelérskolen „Ecole des Arts Joailliers“ på Place Vendôme tilbudt menigmand at lave smykker. Mademoiselle har også forsøgt sig.

Jeg kan lige så godt sige det med det samme. Jeg bliver aldrig lige så god som Junichi Hakose. Den japanske kunstner er verdensberømt for sine evner inden for den traditionelle urushi-lakkunst. Han er så kreativ og talentfuld, at han hjemme i Japan er blevet udråbt som en del af landets kulturarv. I mange år har Hakose designet de eksklusive lakerede sommerfugle for juvelererne Van Cleef & Arpels. Der er tale om enestående og værdifulde samlerobjekter, som i langt højere grad er kunstværker end brocher. De kunstfærdige sommerfugle er over et halvt år om at komme på vingerne. Hver og én er lakeret 30 gange – og hvert lag lak skal tørre i en uge.

Så det er lidt af en udfordring for mig at udtænke et design til mine egne sommerfuglevinger. Hertil kommer, at jeg kun har to timer til at færdiggøre mit projekt. På arbejdsbordet har jeg stykker af perlemor, rød og blå lak og ægte guldstøv, som jeg sidenhen med rystende hånd skal strø ud over en sort forlakeret metalskabelon. Jeg har ikke haft en pensel i hånden, siden jeg var teenager – og det var i tiden, før mobiltelefonerne blev hvermandseje, og kvinderne stadig fik permanentet håret. Dengang havde jeg et vist håndelag. Men hvad fingerfærdigheder angår, er det bare ikke som at svømme eller at køre på cykel. Nogle ting glemmer man desværre med tiden.

Det bliver endnu vanskeligere, da jeg går over i metalværkstedet. Jeg får udleveret endnu en metalskabelon. Jeg skal anvende sav og fil til at fjerne støbekanter og polere dimsen. Så vidt, så godt. Men så bliver det rigtig svært – for nu skal jeg til at gravere et mønster i metallet. Jeg forsøger at holde den blot fire centimeter store figur fast mod træunderlaget med én hånd, mens jeg betjener en lille slibemaskine med den anden. Men maskinen glider hele tiden fra mig og slynger metalskabelonen langt bort.

Hvad lærer jeg i løbet af det fire timer lange kursus „Fra fransk smykkekunst til japansk lakteknik“? Jo, først og fremmest får jeg en lektion i ydmyghed. Og jeg får den største respekt for et uhyre svært kunsthåndværk, der slet ikke kommer til sin ret i selskab med de funklende diamanter, man kan beundre og købe her på Place Vendôme. Haute joaillerie er en verden for sig, en luksus, som egentlig kun er tilgængelig for en lillebitte elite. Men med deres kurser har Van Cleef & Arpels i det mindste gjort denne tavse, ekstremt dyre og funklende verden tilgængelig for menigmand.

Van Cleefs & Arpels har drevet „Ecole des Arts Joailliers“ i ti år. Her udbydes mere end 40 kurser, hvor man kan stifte bekendtskab med juvelérkunstens forskellige discipliner samt emner som smykkefremstilling, viden om ædelsten, smykkekunstens historie og skiftende udstillinger. Kurserne varer 2-4 timer, og der undervises på fransk eller engelsk. Enhver der gerne vil vide mere om smykkefremstilling og eksklusive smykker, har mulighed for at tilmelde sig.

Har man forsøgt at skabe et smykke med sine egne hænder, ændrer det éns syn på smykker for altid. Man forstår med ét, i hvor høj grad smykkehåndværket forener kunst, viden og faglig kunnen. Ved kursets afslutning modtager jeg et diplom sammen med mine to amatøragtige sommerfugle og erkendelsen af, at jeg gør klogt i fortsat at skrive om smykker, men at jeg bør holde mig fra selv at fremstille dem. Men det var nu alligevel sjovt at prøve. Og jeg har også allerede tilmeldt mig nyt kursus. Denne gang et mere teoretisk, vel at mærke. Næste gang skal jeg lære om ædelsten og deres hemmeligheder.