På markedet

De ugentlige markeder er en institution i Paris. Ikke mindst nu, hvor man kan købe årets første, friske asparges, finder Mademoiselle Lili sin indkøbstrolley frem for at aflægge sine yndlingsmarkeder et besøg og dæmpe den kulinariske hjemve.  

Mellem Bastillen og Place de la Nation ligger et lille stykke Paris, hvor man kan opleve den sjældne og dejlige følelse af at være helt alene blandt parisere. Byens 12. Arrondissement scorer ikke højt, hvad seværdigheder angår, men derimod på sin charme. Nu hvor årets første asparges stikker hovedet oven jorden i det sydlige Frankrig, tager jeg hver weekend min indkøbstrolley og går derhen. Den lækre forårsgrøntsag frister nemlig en skyggetilværelse i Frankrig. Mens hele Tyskland hengiver sig til aspargesrusen, er asparges lige så sjældne som trøfler i de parisiske supermarkeder. Og da jeg ikke har tænkt mig at afstå fra visse kulinariske traditioner, er jeg derfor nødt til at tage hen på et af de ugentlige markeder.  
For mig er markedet Marché d’Aligre (Place d’Aligre) det smukkeste i hele byen. Det er som en lille landsby for sig. Ganske vist er de gamle overdækkede markedshaller åbne hele ugen fra tirsdag til søndag, men i weekenden mødes alle de lokale mennesker her. Her kommer bobo-familierne – den parisiske forkortelse for bohème bourgeoise – for at købe politisk korrekt frugt og grønt til deres børn. På markedet blander de sig med gamle parisere og nytilkomne migranter fra alverdens lande. Inde på markedet kan man købe alle slags økologiske grøntsager og franske delikatesser. Uden for er der loppemarked og endnu flere boder, som folk glider småsnakkende forbi eller stopper op ved for at få sig en sludder.    
 
Når min indkøbstrolley er godt læsset, stiller jeg mig lige som alle andre i kø foran Baron Rouge (1, Rue Théophile Roussel). Hver lørdag og søndag henter værten Bernard nemlig morgenfriske østers hos en avler i Bretagne. Efterspørgslen er så stor, at den opfindsomme vært har skabt noget, der mest af alt minder om en præhistorisk udseende guillotine, hvormed han hurtigt og nemt kan åbne store mængder østers. Har man lyst, kan man købe nogle passende dråber i hans vinbar – en flaske champagne koster i øvrigt kun 40 euro – og stå ved et af de små borde indenfor eller ude foran og falde i snak med alle mulige mennesker.