Du ringer til ham, og med hviskende stemme siger han, at han er ganske utrøstelig: hans mor skulle pludselig på hospitalet. I baggrunden hører du barnegråd. Det er skam ikke nogen vits, det har jeg virkelig oplevet.
Paris er sidespringenes hovedstad, en regulær udklækningsanstalt for utro mænd. Især i det bedre selskab er der ligefrem skik for, at mændene holder sig en elskerinde. Den tidligere præsident Mitterand havde igennem mange år en elskerinde med uofficiel status som "ekstra" hustru, og skørtejægeren Dominique Strauß-Kahn var og er på ingen måde noget særtilfælde. I Paris lader man sig ikke skille – man smiler og lyver og sørger for at bevare skinnet udadtil. I metroen reklamerer kæmpestore plakater for et datingsite, som er specialiseret i eventyr uden om ægteskabet. Der findes en type mand, som allerede ved den første flaske rødvin spørger, om du har lyst til at tage med til en swingerfest.
Eller som udveksler tre sætninger med dig over en after work-cocktail, inden han ønsker at vide, om I senere tager hjem til dig eller til ham. Og hvis du tager en stor slurk af din margarita for at vinde tid, er han allerede forsvundet igen – på jagt efter en stensikker gevinst. Så findes der også fyre, som sender den samme mail til alle kvinderne i deres adressebog, hvis de har lyst til et lille eventyr om aftenen. Det er så bare ikke så smart, når de glemmer at markere de andre "chéries" som skjulte modtagere.
Der skulle i øvrigt gå fem år, inden jeg for første gang oplevede at gå hånd i hånd gennem kærlighedens by – med en franskmand. Og der gik tre år, indtil han var "mør".