The Culture of Beauty
PRIVATE RESTAURANTER
Bord dæk dig
Det franske køkken er blevet erklæret til verdenskulturarv af UNESCO. Hvis man vil opleve det på helt nært hold, er den bedste måde at reservere plads på en "Table d’hôte", en af de mange private restauranter i Paris.
Mundlam? Ikke i Frankrig. Benoît var nærmest ikke til at bremse: Han talte begejstret om avleren, de saftige enge i Périgord, det møre kød. Hver enkelt grøntsag og alle vinene præsenterede han med deres sanselige karakteristika – for første gang stod det klart for mig, hvor erotisk forholdet til maden er for mange franskmænd. Jeg var lige kommet til Paris, ville udvide min vennekreds og tænkte, at den bedste mulighed for at lære nye mennesker at kende, ville være til en privat middag. For i starten var jeg nemlig temmelig skuffet over den angiveligt højst legendariske franske kogekunst. De fleste af mine venner havde en stresset hverdag med børn og job, og ernærede sig for det meste af dybfrostvarer og færdigretter til mikrobølgeovnen. Og det er de ikke de eneste, der gør – hvilket de meterlange reoler med convenience food i supermarkederne i Paris er et tydeligt bevis på. Til deres undskyldning må det retfærdigvis nævnes, at de små lejligheder og køkkener i byen sætter helt naturlige grænser for de gastronomiske ambitioner og større middagsselskaber.
På websiden "www.cookening.com" fandt jeg det, jeg ledte efter: Her findes de ægte madkunstnere og ivrige markedskunder. Her tilbyder hobbykokke menuer ved deres private spisebord til vidt forskellige priser. På en trist og kold januaraften befandt jeg mig derfor pludselig i den imponerende lejlighed hos Benoît, højt oppe over den fornemme Place Vendôme, sammen med fem andre gæster. Han er selv antropolog, fotograf og amazonasforsker. Når han er i Paris, lever han sin anden passion: at lave mad. Han har åbenbart ikke brug for penge, han inviterer simpelthen til de private middagsselskaber, fordi han ikke har lyst til at lave mad til sig selv, og fordi han gerne vil lære nye mennesker at kende.
Michel-Antoine Daumas havde været chef for et reklamebureau i mere end tyve år, før han grundlagde "Fingle" (www.fingle.fr) – af ren og skær glæde ved at lave mad. Hans private "køkkenhus" ligger gemt i en have i en baggård på Montmartre. Han tilbyder madlavningskurser og vindegustationer, inviterer gæster til at komme og tømme køleskabet og fremtrylle en menu sammen med ham. De dovne kan også bare nøjes med at reservere plads til at komme og spise hos ham, for mindst seks personer dækker han op i sin store salon, med alt hvad hjertet begærer, på højt gastronomisk niveau. Han brænder også for sagen og er en kunstner ved komfuret – og er en parisisk original, der sprudler af glæde, når han fortæller gæsterne historier om sin by.
Et af de mest usædvanlige Table d'hôte befinder sig i Paris' tidligere kølerum i 13. arrondissement – den tidligere industriruin "Les Frigos", der blev bygget om til atelierer af kunstnere i 1980'erne. Emilie Suzanne Birots far var blandt de første kreative, der rykkede ind her. Før hun uddannede sig til kok, voksede hun op blandt graffiti- og street art-kunstnere. Lige her, blandt de broget bemalede betonvægge, dækker hun nu op i "The Office" og beværter gæster, der sætter pris på underground flair og ekskvisit køkken (www.theofficelatable.com). Hvis man er en gruppe på mindst ti personer, kan man opleve dette særlige sted helt alene, men der er også aftener, hvor der er åbent for alle. Så snart mere end to personer har reserveret, disker hun op med sin overraskelsesmenu passende til årstiden, og det er altid en fest for både øjne og gane. Man har endda lov til at tage sin egen vin med. En uforglemmelig oplevelse. Den hurtigste måde at lære Paris at kende på er ved et bord med byens beboere.
