Dengang moden stadig var vild …

Stor interesse for en stor modeskaber. Mademoiselle Lili besøger udstillingen „Thierry Mugler – Couturissime“ i Paris og ryger direkte ned ad memory lane.

Minimalisme og bærekomfort. Åh, ja – disse all-for-one-looks, som kan bruges både på kontoret, og når man går ud om aftenen. I grunden er jeg sådan set helt d’accord med, at moden er blevet mere praktisk og livsnær.

Men i dag, vor jeg beundrede Thierry Muglers livsværk, kom jeg i tvivl. Er jeg gået hen og blevet en snob? Ligesom alle andre? Tør vi slet ikke rigtigt leve mere – af angst for ikke at være woke nok? Jeg fejrede gensyn med alle de looks, pop-videoer, dufte og berømte modefotografers billeder, der som barn fik mig til at drømme om Paris og mode. Ud over Jean-Paul Gaultier var det primært Thierry Mugler, som gjorde indtryk på mig. De skabte begge farverige, eksalterede universer lysår borte fra mit stilfærdige bedsteborgerlige liv. De smittede mig med en visuel og revolutionerende kraft, som katapulterede mig ud i helt andre sfærer. Mit børneværelse var tapetseret med udklippede sider med Gaultiers og Muglers mode.

Thierry Mugler er ganske enkelt larger than life. Hans mode slog altid ned med et brag. Det var et show uden lige. En happening. En overdrivelse. Han tilførte modens kvindebillede en helt ny potens. Hans kvinder var bredskuldrede, krigeriske, iklædt rustninger og brystpanser. Hans ledemotiv er glamazonen – en særlig udgave af femme fatale. Mugler voksede op i den franske provins Alsace i efterkrigstiden som barn af østrigske indvandrere. Han lyttede til Wagners operaer og drømte sig langt bort i en anden verden. Den krigerisk pansrede silhuet, som med tiden blev Muglers kendetegn, er helt klart inspireret af Wagners univers. Som 14-årig påbegyndte Mugler sin balletuddannelse ved operaen i Strasbourg. Siden gik han i lære som teaterkostumør. I 1970’erne vakte han opsigt i Paris‘ modeverden. Allerede i 1979 skabte han scenekostumer til David Bowie.

1990’erne var Muglers årti. Men parfumen Angel havde han held med at skabe en bestseller, som solgte bedre end Chanel No. 5. Udstillingen dedikerer et helt lokale til denne parfume. Jeg er i tidens løb stødt på den overalt i verdens anerkendte techno-klubber. Den lugtede altid, som om brugeren havde brugt for meget. Det var en duft, der som ingen anden passede til tidsånden. På de europæiske dansegulve sås mænd og kvinder bevæge sig rundt iklædt englevinger, pailletbesatte kjoler, plateaustøvler med metalbeslag, rosa parykker og fjerboaer. De drak caipirinha i barer med lyserøde plysvægge og lysende helgenskrin i form af boblende lavalamper.

Op til årtusindskiftet blev vi alle sammen fornuftige igen. Mere tilpassede. Mere kedelige. Mugler solgte sit modehus, som ikke længere kastede noget af sig. I dag bor han i Berlin og kalder sig slet og ret Manfred. Skønhedsoperationerne og den hårdt pumpede krop udstråler fortsat Muglers modvilje mod at bøje sig for vor tids strømlinede effektivitet og såkaldt naturlige skønhed. Den multikreative kunster, operakostumøren, modefotografen, pop-videoskaberen og produktdesigneren Mugler har kun hovedrysten tilovers for den aktuelle tidsånds dogmer.

For der findes ikke blot en sandhed i overdrivelse, i maskerade og i bare at ignorere virkeligheden – men også en stor, tabt glæde.

„Thierry Mugler – Couturissime“, 30. September 2021 - 24. April 2022 i MAD Paris, www.madparis.fr